De fleste af de beslutninger, vi tager i løbet af en dag, sker automatisk, uden at der ligger en rationel afgørelse bag. Og fordi dette også gælder i arbejdslivet, er det vigtigt at vide lidt om adfærdsøkonomi, hvis du ønsker at få mest muligt ud af dig selv og dine medarbejdere.

Dette er første artikel i en serie om adfærdsøkonomi.

Hver gang du møder en problemstilling, uanset omfanget, gør du én af to ting: Enten stopper du op og tænker, søger mere information, drøfter forskellige alternativer og mulige konsekvenser. Eller også lader du afgørelsen gå på automatik og går direkte til beslutningen.

At vores hjerne har denne ”fast track”-funktion bunder i en naturlig årsag. Selvfølgelig kan du ikke stoppe op og tænke dig om, når en bil kommer drønende i fuld fart mod dig, eller dit hus begynder at brænde. Automatiske reaktioner, som sker hurtigt, er helt nødvendige for at overleve. Herudover har vi ikke fysisk kapacitet i hjernen til at lade hver eneste handling være baseret på gennemtænkte beslutninger. Og vi har helt sikkert ikke tid  til det heller. Automatiske afgørelser er tilstrækkelige i mange sammenhænge, men kan også skabe problemer. Det er absolut ikke sikkert at adfærd baseret på de beslutninger, man træffer automatisk, er den bedste eller mest effektive. Så hvorfor gør vi det? Vi mennesker er da rationelle individer?

Hvorfor gør vi, som vi gør?

Netop denne tankegang, om at mennesker altid vil vælge de mest rationelle beslutninger, er årsagen til, at adfærdsøkonomi opstod som fagområde. Hvor klassisk økonomisk teori altid har taget udgangspunkt i, at mennesker gennemfører rationelle handlinger baseret på egeninteresse, inkluderer adfærdsøkonomien menneskers evne til at tage uigennemtænkte beslutninger automatisk. Det brugte adfærdsøkonomerne til at forklare en række økonomiske modeller, som de klassiske økonomer ikke kunne få til at stemme.

Efter adfærdsøkonomi blev et begreb i slutningen af 1970erne, er der blevet forsket meget i hvad, der påvirker vores automatiske handlinger. I modsætning til grundtanken i klassisk økonomisk teori har det vist, sig at vi mennesker har mange forskellige årsager til, at vi gør, som vi gør. Det handler ikke bare om egeninteresse eller hurtig vinding. Der findes også en række andre grunde til, at vi handler uden at tænke os om, og ofte gør vi ting, selv om vi egentligt godt ved, at det ikke er det mest fornuftige. Hvorfor sætter man opvasken på køkkenbordet og ikke direkte ind i opvaskemaskinen, selv om vi godt ved, at den skal derind på et tidspunkt uanset hvad? Og hvorfor køber vi chokolade, på trods af at vi ikke har godt af så meget sukker?

Adfærdsøkonomi i arbejdslivet

Nogle forskere mener, at når det kommer til købsafgørelser, er det op til 90%, der tages ubevidst. For de fleste er dette ikke en nyhed. Derfor bruger mange virksomheder store summer på markedsføring og andre virkemidler for at nå køberens underbevidsthed. Det du måske ikke tænker på, er hvordan disse ”fast-track”-beslutninger også påvirker din adfærd som arbejdstager eller -giver.

Flere kilder anslår, at du som et voksent menneske må tage omkring 35.000 beslutninger hver dag. Det kan lyde helt absurd, men husk på, at selv de mest banale beslutninger er inkluderet i tallet (som for eksempel at binde sko, åbne døre og trykke på stop-knappen i bussen). Det er derfor ikke overraskende, at mange af disse beslutninger også omfatter din adfærd på jobbet.

Det er de beslutninger, som du tager mange gange i løbet af hver eneste arbejdsdag, vi i Maze er optaget af. Som med resten af dine beslutninger sker mange af disse i ”fast track”, og som nævnt tidligere, er det langt fra sikkert, at disse hurtige beslutninger er de mest effektive eller lønsomme. En stor del af din adfærd på jobbet er et resultat af vaner, dovenskab eller mangel på selvkontrol, men mange år med forskning i hvorfor og hvordan, mennesker tager beslutninger, har vist, at der ligger mange andre faktorer bag, hvorfor du gør, som du gør, når du vælger den hurtige beslutningsvej.

I arbejdslivet resulterer ”fast track”-beslutninger i tab. De hurtige afgørelser hindrer os i at levere på det niveau, som vi kan, får os til at begå fejl – og det koster både tid og penge. På grund af menneskehjernens naturlige beslutningsproces er der stor sandsynlighed for, at der gennemføres mange ineffektive og kostbare handlinger internt i din virksomhed hver eneste dag. Tænk, hvad der ville ske, hvis alle gjorde som de bedste?

Dette er første artikel i en serie, hvor vi tager fat på nogle af årsagerne til at mennesker og dermed medarbejdere gør, som de gør, og tager uigennemtænkte ”fast track”-beslutninger. Herudover vil vi dele, hvordan vi i Maze aktivt arbejder med at forandre dette, og hvordan vi gennem adfærdsøkonomiske teorier og forskning har fået skabt adfærdsændringer på alle niveauer i store virksomheder.

Vi ved, at det er vanskeligt at ændre vaner, og derfor har vi gennem mange år udviklet en unik metode, som gør det muligt at skabe adfærdsændringer i stor skala. Læs om vores metode her.